MENU

Golden Elephant Shrew-Reservatet

Fra højt på himlen spotter den lillabrystede ellekrage spidsmusen, som piler hen over den røde jord. I den tætte tykning pusler sokokevæveren hvileløst, da den afrikanske elefant braser igennem og tramper videre i sin utålmodige venten på, at brachylaenatræets blade skal komme tilbage.

HEKTAR REDDET

Jonathan Barnard, CEO, World Land Trust

“Dakatcha er beliggende i de bølgende bakker over kystbyen Malindi på Kenyas nordkyst, hvor de smukke, vidtstrakte træer og tykninger udgør Afrikas nordligste skov af sin art. Dakatcha er et vigtigt fristed for truede plante- og dyrearter og er derfor identificeret som et vigtigt biodiversitetsområde (Key Biodiversity Area, KBA) og et vigtigt fugleområde (Important Bird Area, IBA) – men indtil de vellykkede arealopkøb finansieret af World Land Trust i 2018 nød området ingen officiel beskyttelse.”

RESERVATPROFIL:

Organisation:
Nature Kenya

VI HAR REDDET:
110 hektar

RESERVATETS TOTALE STØRRELSE:
32.000 hektar

RESERVAT:
Dakatcha

Biodiversitet:
Dakatcha rummer betydelige bestande af sokokepiber og sokokevæver, som begge er globalt truede. Så vidt vides, yngler sokokevæveren kun i denne skov, og reservatet er det eneste sted uden for Arabuko Sokoke-skoven, hvor dette forekommer. Indtil videre er der registreret otte af Kenyas 30 arter, som er specifikke for det østafrikanske kystbiom. Derforuden har man registreret de truede arter sokokedværghornugle, sokokepiber og gulgumpet elefantspidsmus samt den sårbare afrikanske elefant. Og mindst 11 taksonomiske plantegrupper i dette område er sjældne på globalt eller nationalt plan, herunder Monadenium invenustum, Pavetta linearifolia og Eulophia serrata.

HABITATTYPE:
Landskabet er blidt bølgende, med skovområder domineret af Brachystegia spiciformis i dale og på skråninger og undergrupper af Brachylaena huillensis og Cynometra webberi på toppen af de lave bakker, alt sammen i den røde magarinijord. Mange af de brugbare brachylaenatræer er allerede blevet fældet, da der er stor efterspørgsel på træernes ved, som har lang brændetid og er røgsvagt og derfor velegnet som brænde eller tømmer. Der er også foretaget omfattende skovrydning på bakketoppene til fordel for dyrkning af ananas, som trives godt i den røde jord.

HØJDEMETER:
90-230 meter over havet

OMRÅDE:
Dakatcha er et omfattende område med forholdsvis intakt skov langs den kenyanske kyst, nord for Sabakifloden og mellem 25 og 50 km inde i landet fra kysten. Se på Google Maps


Kenya Rainforest Reserve

 

At Redde Regnskoven

Vi har købt og beskyttet regnskov sammen med World Land Trust, siden 2005. Se det anden Puro Rainforest Reserves det er lykkedes os at skabe.